Den toværelses lejlighed er på 52 kvadratmeter, den er beliggende på 8. sal i det populære Benal Beach kompleks, som ligger direkte ned til stranden. Fra lejligheden og den store sydvendte terrasse er der en storslået udsigt over Middelhavet. Terrassen har sol hele dagen. Lejligheden er totalrenoveret maj 2017. Lejligheden indeholder soveværelse med stor dobbeltseng, stue med spiseplads og dobbelt sovesofa, fuldt udstyret køkken, badeværelse med bruser, samt to terrasser – en kæmpe privat terrasse på 100 kvadratmeter med udsigt til havet og bjergene, samt en lille vestvendt terrasse på 8 kvadratmeter, hvorfra solnedgangen kan nydes. På den store terrasse er der spisebord med 7 stole, 2 trepersoners loungesofa, 2 solsenge, stor markise samt udekøkken med el-grill (Steba – det tyske svar på Weber). På den lille terrasse er der et cafébord med to stole. I lejligheden er der sovepladser til 4 (5) personer.
Lejligheden ligger lige ved siden af vores anden lejlighed.
Lejligheden er godkendt af de spanske myndigheder “La Licencia de Primera Ocupacion” og har licensnummer: H/MA/10440.
I lejligheden er der endvidere:
- Klimaanlæg i begge rum
- Opvaskemaskine
- Vaskemaskine
- Ovn
- Kogeplader
- Microovn
- Brødrister
- Køleskab med lille skabsfryser
- Køleskab på terrassen til drikkevarer
- Elektrisk grill
- Strygejern og strygebræt
- Hårtørrer
- TV
- DVD/blueray
- WI-FI
- Chrome-Cast
Med til lejligheden hører adgang til en stor have med 5 swimmingpools, flere vandrutchebaner, poolbar, cafeteria, spillehal med gratis wifi, mindre supermarked samt 24 timers reception. Der er endvidere mulighed for at købe adgang til stort fitnesscenter og indendørs spa.
Øvrigt:
- 200 m til fin sandstrand
- 200 m til restauranter og barer
- 10 min gang til stort supermarked med fiske- og slagter delikatesse
- 2 min gang til parque la Paloma med stor legeplads, mini zoo og mange exotiske planter
- 200 m til busstoppested
- 1,5 km til banegård
- 2 km til maritim marina med forskellige forretninger og restauranter
- 2 km til Tivoli World (oprindeligt inspireret af tivoli i København) PT LUKKET
- 15 km til Malaga lufthavn
- 35 golfbaner indenfor en radius af 50 km
- 160 km til skisportsted, Sierra Nevada